Smågruppeleder på Event 2010

Så er tilmeldingen åben - tilmeld dig her!


Bliv smågruppeleder fordi...
Deltagerne har brug for at møde lige præcis dig og få en snak om livet som kristen. De har ikke brug for færdige svar, men en som vil dele tanker, glæder og udfordringer i hverdagslivet som kristen.

Gør det fordi du har noget på hjertet, fordi du vil dele ud af det, spørge ind til andre, lytte og fortælle om dine egne erfaringer. Smågrupper er der for at snakken, tankerne og frustrationerne om Jesus ikke skal stoppe når "sceneshowet" er slut.

Jesus skal med hjem!
Her kan DU gøre en forskel! Har du lyst til at stille dig til rådighed 4-5 gange i løbet af weekenden for 8-10 deltagere med deres spørgsmål og undren, og har du ikke mindst lyst til at blive brugt, så skal du være smågruppeleder på Event 2010! Vi har brug for DIG!

Du skal ikke have svar på alt, men bare have lyst til at være sammen med andre unge og snakke om din tro med dem. Som smågruppeleder på Event 2010 deltager du i programmet på lige fod med alle andre.

Læs interviewet med Lasse
Lasse har været smågruppeleder på Event før - læs interviewet, og hør hvad han fik ud af det - og hvorfor han glæder sig til at skulle afsted igen!





Hvordan tilmelder jeg mig?
Det gør du her!

Som noget nyt i år, forsøger vi os med nogle alternative smågrupper. Du skal derfor overveje, hvilken type smågruppe du ønsker at være leder for. Læs mere om de forskellige typer her. (Vi har ikke brug for så mange ledere til disse grupper, og forbeholder os derfor ret til at ændre din tilmelding).

Når du har tilmeldt dig går din tilmelding videre til smågruppeansvarlig Line Kristensen, som sammen med IMUs landsungdomssekretær Anders Møberg og IMU’s ungdomskonsulenter vurderer hver enkelt smågruppeleder.

Du modtager efterfølgende en mail med information om, hvordan du tilmeldinger dig til selve Event 2010. Du får også et link til en børneattest, som alle IMUs frivillige skal udfylde.

I løbet af september måned vil du modtage en smågruppeledermanual, som indeholder oplæg og andet nyttigt til samlingerne på Event 2010.

Hvis jeg har spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at kontakte Smågruppeansvarlig Line Kristensen på event_smaagrupper@loejer.dk.